250808

SONG ISLAND REVUE UDE MED DEBUTALBUM

Poul Krebs har samlet sine gamle musikalske venner i bandet Song Island Revue, der udover den danske sangskriver består af Henning Kvitnes og Frank Marstok (N), Kevin Welch og Louis J Myers (US), Troels Skjærbæk (DK) og Claudia Scott (N/UK). Albummet er indspillet live på tre dage på Samsø – og den rå energi, spilleglæden og gensynsglæden mellem de gamle venner kommer tydeligt frem på albummet og giver lytteren følelsen af at være i rummet sammen med musikerne. Det må være årets roots-album – og i de kommende uger er der chance for at møde det unikke band i levende live, når de på bare tre uger giver 15 koncerter i Danmark og Norge.

Det efterhånden legendariske rockhotel på Samsø, Brundby Hotel, var op igennem 90erne ramme om en årlig sangskriver-workshop kaldet Song Island, der bl.a. rummede nogle mindeværdige koncerter i hotellets gamle sal. Blandt de mange gode ting der kom ud af Song Island, var venskabet imellem sangskriverne Kevin Welch, Claudia Scott, Henning Kvitnes og Poul Krebs.

For et års tid siden mødtes de fire sangskrivere igen – og sammen med bassisten Troels Skjærbæk, trommeslageren Frank Marstokk og guitaristen Louis J. Myers (de to sidstnævnte var i sin tid en væsentlig del af de mange Song Island workshops), indspillede de et forrygende roots-album i Poul Krebs´ Dansebjerg-studie på Samsø. Dogmet for indspilningerne var dels at hver af de fire sangere/sangskrivere skulle medbringe tre sange – der alle skulle være co-writes (som en hyldest til omdrejningspunktet for Song Island).

Det færdige album har fået titlen ”Home” – og udkommer i Danmark den 25. august og i Norge den 8. september. Det er blevet et råt, charmerende, varmt og særdeles umiddelbart album – skrevet, spillet og sunget af markante sangskrivere og musikere, der hver især har lange solo-karrierer bag sig og som samlet i bandet Song Island Revue, helt åbenlyst nyder at spille sammen og af den vej skabe den rette iscenesættelse til hver enkelt sang. Musikalsk kommer Song Island Revue vidt omkring – og runder både blues, gospel, country, rock og honky tonk, fra det lavmælte og underspillede, til nærmest garagerock.

Samtidig med udgivelsen af ”Home” drager Song Island Revue på en intens tur til først Danmark og dernæst Norge, for at præsentere sangene i levende live. Her er der lagt op til en række stærke musikaftener, hvor internationalt venskab og samarbejde i den grad er på programmet - sammen med udsøgt musiceren og eksellent sangskrivning. Præcis som på Song Island Revues debutalbum ”Home”, der naturligvis vil være den musikalske hjørnesten ved de mange koncerter.

Song Island Revue on tour. Danmark: 28/8 Brundby Hotel, 30/8 Tønder Festival, 31/8 Vostrup Musikhus (UDSOLGT), 1/9 Godset, Kolding, 2/9 Train, Århus, 3/9 Magasinet, Odense Skråen, 4/9 Skråen, Ålborg, 5/9 Amager Bio, København, 6/9 Kulturhuset Pavillonen, Grenå. Norge: 8/9 Herr Nilsen, Olso, 9/9 P1 Scenen NRK, Oslo, 10/9 Kolberg Gård, Vestfossen (UDSOLGT), 11/9 Kongsvinger, Rådhusteateret, 12/9 Fredrikshalds Teater, Halden og 13/9 Madam Felle, Bergen.
Mer info: www.myspace.com/songislandrevue



21042008

DAVENPORT OG TROELS BOBERG PÅ GADEN

Så er årets to første releases fra Transistor Music på gaden.

Davenport har kaldt deres andet album for "Out Into Nothing" - og det får bl.a. følgende fine ord med på vejen i en 4-stjernet anmeldelse i Politiken:

"Davenport har rødder i Slagelse, men sjælen placeret et sted i det vilde, amerikanske vesten og dét simpelthen med charmerende fynd, klem og kram på bandets andet album ’Out Into Nothing’.

I godt selskab med gæstemusikere på vokal, strygere, blæsere og tangenter spiller Davenport rootsrock med en energi, så man kan lugte savsmuld, høre nogle store, benzinslugende americana-øser gasse op og mærke både følsomheden og den robuste maskulinitet hos denne her herrekvartet.

Spiller med personlighed
Rock som Davenports skal gnistre af liv i sammenspillet for at fungere, og her fejler ’Out Into Nothing’ ingenting. Trommeslageren og produceren Johan Lei Gellett lod Davenport indspille live i sit studie i København, og det lyder, som om det var en rigtig god, livgivende idé.

Davenport opfinder ikke noget genremæssigt nyt, men spiller med personlighed, så man får sig en oplevelse, og det rækker fint. "

www.myspace.com/davenportdk


Troels Boberg - Starfightervinder 2007 - har kaldt sit debutalbum for "Hvad Har Du Gang I, Danmark". Radiolytterne har igennem længere tid kunnet høre de to første singler "Nettopigen" og "Dating.dk" - og nu er Boberg så ude med hele albummet, hvor pop og politik går op i en højere enhed.

Berlingske Tidendes anmelder gav 4 stjerner til Troels Boberg og skrev bl.a. følgende:

"Den debuterende enmandshær, producer, rapper, sanger og tekstforfatter Troels Boberg byder ind med et kærkomment alternativ til de 99 procent af den danske rapscene, som helst rapper om bling-bling, dyre discodrinks og kvindetække. I overskrifter koncenterer Boberg sig om kærlighed og politik. Radiostationerne har allerede roteret hans ørehængende popfortælling om »Nettopigen«. Nu får vi et indblik i resten af hans liv og leben fra purk til forsmået elsker. For mestendels skriver Boberg om sig selv. I krydsfelterne mellem Dan Túrell og Sølvstjernerne, Nik & Jay, Østkyst Hustlers og et gran Suspekt light byder kvæder Troels Boberg med åbent hjertesår: »Hvordan kan du være sådan en bitch, at du ringer til mig for at sige, at dig og din nye kæreste skal have en unge?/Måske var det ik’ lige præcis det jeg havde brug for at høre/Og jeg bliver en lille smule forvirret her, for hvordan fanden kan du være gravid i anden måned med den nar, når det er mindre end en uge siden du forlod mig?« Av, av. Af den rå beretninger er der flere. De står side om side med debutantens hårde udgydelser mod krigen i Irak. Det er ikke soldaterne men regeringen, kritikken retter sig imod. Som det hedder med reference til netop Irak-krigen i titelnummeret: »Jeg er opvokset i den demokratiske tro; at konflikter bedst løses i dialog, at det altid handler om at bygge bro, så hadet ik’ spredes og får lov til at gro. »Nul tolerance overfor terrorister«. »Hårdt mod hårdt,« si’r vores statsminister. Det er nye toner og det varsler ilde. Intolerance er blevet en modedille.« Man behøver ikke være enig med Troels Boberg for at værdsætte, at andre kunstnere end de samme forfattere og gejstelige ytrer sig om politik. At Troels Boberg ydermere er udstyret med et stort popøre, gør kun, at chancen for at det iboende debatpotentiale øges betragteligt. En god debut, hvor ophavsmanden sætter sig selv og sine holdninger på spil. "

www.myspace.com/troelsboberg


23012008

Transistor releaseplan for 2008

Godt nytår derude!

Også i 2008 er Transistor Music klar til at udgive en række kvalitetsalbums, der forhåbentlig kan være med til at sætte deres musikalske præg på playlister og programmer rundt omkring.

DAVENPORT har deres andet album på gaden 31. marts. Stadig med samme forbilledlige evne til at skrive gode sange - og stadig med rødderne i Americana eller Roots-rock om man vil.

TROELS BOBERG - der vandt Starfighters i 2007 og har hittet stort vinteren igennem med sin debutsingle "Nettopigen" - er klar med fuldt album den 14. april. Titlen er "Hva´ Har Du Gang I Danmark?" - og som det antyder, så skyder Troels Boberg også med skarpt i sine stærke tekster og Danmark og danskerne.

I løbet af efteråret sender Transistor endnu tre albums på gaden:

Både Surfact og Entakt er klar med opfølgeren til deres fornemme debut-albums - og vi ser frem til at høre hvad de to bands har at byde på denne gang.

Og endelig satser vi på at udgive et debutalbum begået af veteraner. Det lyder kryptisk men er til gengæld fedt. Mere følger når vi forhåbentlig snart har en signeret aftale...

Alle udgivelser laves i samarbejde med vores gode venner på Bonnier Music Danmark.

"One good thing about music:
'When it hits - you feel no pain!"
(Bob Marley)


08102007

Peter Bellis "Memphis"-album

"Det er faktisk en sand fest, og hvis du har sådan én at gå til, kan jeg på det kraftigste anbefale, at du tager "Rock´n´Soul Music" med." (Fra BTs anmeldelse)

I 1966 var Peter Belli en af de første danske sangere der prøvede kræfter med soul-musikken – dengang med mini big bandet Seven Sounds i ryggen. Siden har det været Bellis drøm at få lavet en plade der musikalsk var lige dele soul, rhytm´n´blues og rock´n´roll – og med ”Rock´n´Soul Music – The Memphis Album” må drømmen siges at være gået i opfyldelse. Med et repertoire bestående af stærke rock- og soulsange fra USA – og backet af et hold af de bedste amerikanske studiemusikere der kan opdrives, er ”Rock´n´Soul Music” blevet et helt igennem livskraftigt, svedigt, rocket, soulet og rhytm´n´blueset festalbum og noget af det mest umiddelbare og varme den efterhånden 64-årige Peter Belli har begået i sin lange karriere. Lyt til de saftige udgaver af rockere som ”Sweet Little Sixteen”, ”Old Time Rock´n´Roll” og ”Betty Lou” – eller til sumpede og powerfulde udgaver af eks. Johnny Langs ”Lie To Me” eller Delbert McClintons ”Let Me Be Your Lover”. For bare lige at nævne en håndfuld af de ialt 14 sange der udgør “Rock´n´Soul Music” – et album der byder på præcis hvad titlen antyder: rock og soul spillet af et fabelagtigt hold af de musikere, der i 60erne var med til at sætte Memphis på det musikalske verdenskort.

Skulle det have været helt perfekt, var indspilningerne foregået i American Studio eller Stax´ Studio A i Memphis – men da ingen af disse eksisterer mere og da alle musikerne alligevel i dag bor i Nashville, endte det med at indspilningerne fandt sted i Skaggs Place, bluegrass-stjernen Ricky Skaggs studie på Rockland Road i Hendersonville udenfor Nashville. I nogle svedige døgn i maj, var dette gode sted fyldt med en række af de bedste studiemusikere man overhovedet kan forestille sig - samlet for at lægge den musikalske bund under Peter Belli. Her var den legendariske soul-guitarist, sang-skriver og producer Steve Cropper (der spiller på stort set alle tracks udgivet af Stax, som var med til at danne Booker T & The MGs - og er producer, musiker og medsangskriver på klassikere som ”Knock On Wood”, ”Dock Of The Bay” og ”Midnight Hour”) – og her var den ikke mindre legendariske studiegruppe fra American Studio i Memphis (kaldet The Memphis Rhythm Section eller The Memphis Boys), bestående af guitaristen Reggie Young, pianisten Bobby Wood og trommeslageren Gene Chrisman. The Memphis Rhythm Section var alene i perioden 1967 – 1971 den musikalske ryggrad på ikke mindre end 120 amerikanske hits og på klassiker-albums som bl.a. Dusty Springfields ”Dusty In Memphis” og Elvis Presleys ”The Memphis Record” (med singler som ”Suspicious Minds” og ”In The Ghetto”!). Om aftenen kom trompetisten Wayne Jackson sammen med saxofonisten Tom McGinley og trombonisten Jack Hale – tilsammen det der er blevet kaldt ”arguably the greatest soul horn section ever” The Memphis Horns. Memphis Horns var fast blæsergruppe både for Stax og i American Studio - og har siden spillet og indspillet med bl.a. Aretha Franklin, Neil Young og U2. Musical director og manden der muliggjorde samlingen af disse stærke musikere var Charlie McCoy (der har spillet med alt fra Bob Dylan til Simon & Garfunkel), hvis stærke mundharpe også lader sig høre rundt omkring på albummet. På det nye album synger Peter Belli en af karrierens få duetter, her i godt selskab med den amerikanske sangerinde Wendy Moten, der til daglig rejser jorden rundt som sangerinde for Julio Iglesias. Bassen spilles af Mike Chapmann (fast bassist for country-megastjernen Garth Brooks) og kvinde-koret er de tre dampende Nashville-kvinder Lea Jane Berinati, Margie Cates og Angie Primm.


Baggrund :
”Rock´n´Soul Music – The Memphis Album” er indspillet i USA i maj, hvor Peter Belli og hans mangeårige producer Poul Martin Bonde drog til Hendersonville, for at indspille med det der for dem var et veritabelt ”dream team” af amerikanske musikere. Albummet er færdiggjort med vokalindspilning og mix i København i juni og juli. Peter Belli siger selv, at det på en gang har været karrierens største udfordring og glæde at synge netop disse sange – og med hans drømmeband i ryggen og med den amerikanske vokalproducer Todd Casper (også sanger i det amerikanske indie-band The Great Depression) som coach ved vokalindspilningerne i København, blev det nogle fantastiske dage i juni og juli, hvor Peter Belli naglede sangene én efter én. I Medleys Studie A på Vesterbrogade blev det hele så efterfølgende samlet og mixet af Søren Mikkelsen, til det resultat der nu kan høres på Peter Bellis mest livskraftige album nogensinde: ”Rock´n´Soul Music – The Memphis Album”.

”Rock´n´Soul Music – The Memphis Album” udkommer den 8. oktober


07072007

Michel Belli on tour

Pressen har taget rigtig godt imod Michel Bellis debutalbum "The Reason I´m Not Evil" - og bl.a. hed det i BT:

"Peter Bellis yngste søn Michel har lavet én af årets smukkeste ballader. Titlen er »Kisses For My Baby«. Og den sang er det perfekte eksempel på Michels uafviselige talent som både komponist og sanger. Der bliver nemlig ikke skelet til hverken trend eller ligegyldig mode. Michel følger bare sangen i sit hjerte. En opdragelse i musik sætter jo sine spor. Og debutalbummets øvrige ti sange følger den livsbekræftende og selvsikre opskrift." (BT 5/6)

Michel turnerer resten af 2007 - både i selskab med bandet The Sound og i duoform - og kan bl.a. høres:

Aug 4 Tribunen (duo) Haderslev
Aug 25 Ballerup Musikfest (+ The Sound ) Ballerup,
Aug 30 Torvet (+ The Sound ) Herning
Sep 1 2007 Marked (duo) Hammel
Sep 13 2007 Strandlyst (duo) Svendborg
Sep 14 Studenterhuset (duo) Slagelse
Sep 15 2007 Lades Kælder (duo) København
Oct 25 Kulturhuset Pilegården (duo) Brønshøj
Oct 27 Cafe Slots Bio (+ The Sound ) Hillerød.

Meget mere Michel: www.myspace.com/michelbelli

26022007

Fornem modtagelse af debutalbummet fra Surfact

Det talentfulde band har nemlig klogt valgt at tilsætte den melodiske rock med en tung bund af hårdtslående metal, som vi bedst kender fra bands som Tool, A Perfect Circle og Deftones. Og netop de to elementer krydret med hinanden udmønter sig i en sprængfarlig cocktail og giver Surfact den internationale klasse, som mange danske bands så inderligt savner.
(Metalzone.dk, 6 stjerner)

Når Surfact er gode, er de virkelig gode. Det er især tydeligt på albummets åbnende trekløver, hvor vokalist Jesper Storgaards bittersøde molmelodier står i kø for at slå en klo i lytteren. Sange som Soulslide, Monkey On Your Back, Suppression, Chasing Down The Ghost og Mindslave er sjælesøgende guitarrock med himmelvendte øjne af virkelig høj kvalitet. (Gaffa, 4 stjener)

Første single îSoulslideî vækkede næsten glemte rockrytmer i os, og albummets resterende elleve numre lever helt op appetitvækkeren. At det er et band fra vores egen lille andedam gør naturligvis det hele en tand federe. Endelig noget nyt dansk rock der virkelig rykker. Tak for det! (Tjeck Magazine, 5 stjerner)

For så vidt klassiske rocktermer, men spillet både friskt og heftigt på den gode måde. Akkord-bårne guitar-klodser, en solid rytmegruppe og en nærmest episk opbygning af sangene uden trivielle opdelinger i A- og B-stykker og omkvæd. Sangeren Jesper Storgaard er med til at give Surfact profil. En fortrinlig rockstemme uden falbelader. (Vejle Amts Folkeblad, 4 stjerner)

Surfact er et godt eksempel på et helt klassisk rockband - af den slags hvor udgangspunktet er: en for alle og os imod verden. Siden starten i 2003 har Surfact forsøgt at gøre tingene selv og har aldrig sat sig ned og ventet på at nogen skulle komme tilfældigt forbi, opdage dem og gøre dem berømte ñ men har i stedet satset hårdt på eget talent og på at udbrede musikken via bl.a. koncerter og web-communities, fuldt bevidste om at musikbranchen har ændret sig radikalt. Surfact havde amerikansk manager og havde spillet gigs på klubber som Viper Room i Los Angeles og Mercury Lounge i New York - længe før de havde fået pladekontrakt. Med bare en selvfinancieret demo-EP i ryggen, har bandet i løbet af de sidste tre år spillet i omegnen af 100 koncerter i ind- og udland - og har vokset sig til et af de største danske navne overhovedet på det internationale web-community MySpace, hvor Surfact idag har haft mere end 200.000 afspilninger af deres sange og har samlet mere end 50.000 "friends". I august 2006 vandt Surfact den store talentkonkurrence Startfighters på Danmarks Smukkeste Festival, arrangeret af festivalen i samarbejde med P3, MTV og Gaffa ñ og senest er sangen îMonkey On Your Backî, fra debutalbummet, inkluderet på soundtracket til den kommende amerikanske spillefilm îLookoutî (premiere i marts, produceret af Miramax og instrueret af Scott Frank, der tidligere har skrevet manuskripterne til bl.a. îMinority Reportî og îGet Shortyî).

Det har undervejs krævet en hård arbejdsindsats af bandets fem musikere - og modtagelsen af debutalbummet "Terrific Downfall" vil vise om arbejdet nu bærer frugt. Resultaterne af førstesinglen "Soulslide" tyder på at nogen har lagt mærke til bandet: #1 på MTVs seerhitliste Fahrenheit i fire uger (og med foreløbeligt 6 uger på listens Top 3), flere uger som #1 på downloadportalen Urban-Payload, rotation på P3 ñ og senest fire ugers ophold på DRs Boogielisten. Da Boogie havde premiere på Soulslide-videoen, præsenterede programmet i øvrigt Surfact som et af de navne der stod foran et gennembrud i 2007.

Alt sammen på sin vis resultater skabt i musikalsk trods. Surfact spiller nemlig rock af den slags der i 90erne blev kaldt Grunge - og som gik sin sejrsgang over hele verden, båret af navne som Nirvana, Soundgarden og Alice In Chains. Og selvom nogen i dag finder netop den slags musik håbløst umoderne ñ så er det en genre der stadig har en stor international fanskare, ikke mindst med overleverne Pearl Jam som de altoverskyggende ambassadører. At dømme efter de mange inden- og udenlandske indlæg på Surfacts MySpace-site, er det en musik der også her i 2007 kan trække fans til et ungt dansk band.

îTerrific Downfallî har Surfact kaldt debutalbummet. Som en kommentar til alt det shit bandet har måttet høre fra de musikpolitisk korrekte ñ og samtidig som en markering af, at opturene undervejs vitterligt har været ganske forrygende. Musikken er tung og hård og melodisk ñ båret af glødende guitarer, en urokkelig rytmegruppe, en markant forsanger og et band i stærkt samspil. Og med sange der tager udgangspunkt i netop disse musikeres virkelighed - med historier om ven- og fjendskaber, skuffelser og forliste forhold, forelskelser og ydmygelser, stoffer og spildt talent.

Førstesinglen og album-åbneren îSoulslideî er rå energi presset ned i under fire minutters musikalsk udladning. En sang om at se hvordan nære omgivelser går til i virkelighedsflugt, næret af stoffer og anden gift. Næste single bliver den ikke mindre powerfyldte îMonkey On Your Backî - om pludselig at se sig selv hænge på et dårligt venskab, fordi man ikke kan finde ud af at sige fra. I den anden ende af musikken viser Surfacts åbenlyse talent for ballader sig i live-favortitter som îSugarcaneî og îStep Into The Lightî ñ mens der skrues yderligere op for intensitet og elektricitet i frustrerede og utilpassede sange som îTrack 4î, îMake You Failî og îMindslaveî, der sagtens kan høres som flere gode grunde til, at der også i dag findes unge musikere der mener at Grunge er den væsentligste form for rockmusik. I alt er der klare 12 rocksange at finde på îTerrific Downfallî ñ alle skarpt og præcist skåret ind til benet af produceren Paul Schroeder, der før har styret knapper for bands som The Verve og Stone Roses.

Surfact er: Jesper Storgaard (vokal), Claus Bach (guitar), Martin Kristoffersen (guitar), Niels Lykke Rasmussen (bas) og Jeppe Sig (trommer).

SURFACT LIVE FORÅR 2007:
2/3 NygadeHuset, Aabenrå, 9/3 Thisted Gymnasium, 10/3 Gimle, Roskilde, 15/3 DTU, Lyngby, 12/4 Bergen, The Garage (N), 13/4 Kristiansand, Kick (N), 14/4 Stavanger, Checkpoint Charlie (N), 16/4 Oslo, The Garage (N), 17/4 Stockholm, Carpe Noctem (S), 18/4 Gˆteborg, Henrikbergs (S), 19/4 Aarhus, Musikcafeen, 20/4 Malmˆ, Chokladfabriken (S), 21/4 København, Loppen, 26/4 Studenterhuset, ≈rhus, 28/4 Von Hatten, 10/5 The Viper Room, Los Angeles (USA), Randers, 17/5 CafÈ Kræz, Odense, 18/5 Pumpehuset, København, 19/5 Forbrændingen, Albertslund, 25/5 Klauzdal, Herlev





22012007

Green Concorde udsender debutalbummet idag.

"Ten Cities" er titlen på det første album fra den sylespidse og sortklædte rockkvartet Green Concorde. Et stærkt album der ikke beskrives meget bedre end det gøres i anmeldelsen fra Soundvenue.com, hvor albummet tildeles 4 stjerner med følgende begrundelse:

"Green Concorde - lyden af kold beton

Det er ingen humørbombe Green Concorde har lavet. 'Ten Cities' lyder som det ideelle soundtrack til en tung aften i en storby af kold beton og febrilsk blinkende neonlys i trøstesløs regn, hvor sortklædte, hulkindede personager strejfer formålsløst omkring. Nuvel, 'Ten Cities' bliver aldrig det foretrukne lydtapet, når familien tager på søndagstur, men det er alligevel en fornøjelse at lytte til Green Concordes albumdebut.

≈bningsnummeret '2:26' er med sine manisk vibrerende guitarer og den bastante rytmesektion typisk for et lydbillede, der både spjætter krampagtigt og kalkuleret dyrker monotonien som afsæt for en række stærke sange.
I front udgyder Morten Espersen Dam med stor troværdighed ængstelse, anger og frustration. Særligt vellykket er han og resten af bandet på 'The Anthem to Which We Fall'. Det nummer er en lille genistreg og den smukkeste alternative rock-sang, jeg længe har hørt.

Selvom Green Concorde og deres sortrandede rockmusik i humør og udtryk kan minde om et væld af navne som tidlig The Cure, Joy Division, Public Image Ltd. og Interpol, så er der saft, kraft og personlighed nok i kvartetten til at sammenligninger med og gisninger om diverse forbilleder egentlig bliver ganske uinteressante. Jo, hist og her mangler der lige den lille nerve eller overraskelse, som gør at man går bagover i bar benovelse eller for alvor bliver hooked. Men som helhed er 'Ten Cities' så veludviklet, at betegnelsen lovende ikke slår til. "

"Ten Cities" udkommer i næste uge i Tyskland, Schweitz og ÿstrig.

Mere på den officielle web: www.greenconcorde.com





09012007

Fornem modtagelse af debutalbummet fra Entakt

Under titlen îTræerne Vokser Ind I Himlenî sendte Entakt i mandags (den 8. januar) deres debutalbum på gaden ñ og modtagelsen har været sjældent flot. Forinden havde videoen til singlen îFyrværkeriî ligget de maksimale uger i toppen af Liga.dk ñ og bl.a. P3 har haft både den og den forgående single îModpolenî i rotation. Entakt har i de forløbne år spillet mere end 100 koncerter rundt omkring i Danmark ñ og har været blandt de mest populære navne på det store musik-community Mymusic.dk. Så der var store forventninger til albummet ñ og ifølge musikpressen indfries disse både fornemt og originalt. Ganske usædvanligt for et debutalbum, har der været indslag, interviews og/eller anmeldelser i både Jyllands Posten, Ekstra Bladet, Gaffa, Politiken, Metro Express, Soundvenue, Roskilde Dagblad, 24 Timer, Dato, Alt For Damerne, TV2 Lorry, ≈rhus Stiftstidende og Berlingske Tidende ñ og undervejs var der masser af anmelderroser til Entakts både storladne og poetiske musik:

"Öet stort trumfkort i tekstforfatteren Jonas Villumsen, der har umanerligt godt greb om det danske sprog, og trods enkelte unoder er der i det hele taget så mange gode takter her, at prædikatet 'lovende' nærmest virker som en underdrivelse." (Ekstra Bladet, 4 stjerner)

"Öen debut, som afspejler et svimlende højt ambitionsniveau og en knivskarp, raffineret præcision, der mere end til fulde indfrier alle de forventninger, der blev skabt på basis af deres tidligere demomateriale. Dette band vil der blive talt meget om i tiden som kommer. Byd dem hermed velkommen blandt dine dansksprogede favoritter." (Soundvenue, 6 stjerner)

"Et debutband med den slags mål og midler kunne nemt være endt som en provinsiel version af Korn eller Muse, men Entakt har en egen, mere lyrisk stemme og en forbløffende kontrol over struktur og sound." (Berlingske Tidende, 4 stjerner)

"Ödebuten er en sonisk og tekstlig fornøjelse af svimmelhed, kraftudladning, stilhed, smerte og skønhed. At de billedrige fortællinger, hvor vante ord og talemåder sættes sammen på nye surrealistiske måder, så vi både får Lennon slået ihjel i København, ser Picasso på Christania og Chaplin springe ud fra Knippelsbro, samtidig er iørefaldende, kan kun føre til den konklusion, at dansk rock er kommet ualmindelig godt i gang med 2007." (≈rhus Stiftstidende, 5 stjerner)

"Öny og spændende dansk musik uden hurtige pop-løsninger. Især hvis man er til sproglige finurligheder vil man holde af bandets tekster, der er legende, men aldrig bliver fjollede som f.eks. Nephew." (Alt For Damerne, 5 stjerner)

"Öen melodiøsitet, der er uomtvistelig og tilmed garnerer suset med surreelt rablende tekster, der byder på fine dobbeltbundede finter som eksempelvis îse søvnen i øjneneî. (Gaffa 4 stjerner)

"Dansk band på nysgerrig klatretur i Kundskabens Træ. (...) kvintetten Entakt formår nu også at lokke med fintmærkende pop-refræner. Som i den glamourøse og sanseligt følsomme fantasi "Fyrværker", der folder drømmens faner ud - og pakker dem pænt sammen igen. (Jyllands Posten." 4 stjerner)

Entakt er ankommet ñ og bandet drager på Danmarksturne i marts/april.

Web: www.entakt.dk eller www.myspace.dk/entakt


15122006

ST∆RK MUSIK P≈ VEJ I 2007

Transistor Music har en god håndfuld fuldfede albums på vej i 2007. Sammen med de gode venner på Bonnier Music præsenterer vi de første tre i januar og februar:

ENTAKT: Træerne vokser ind i himlen, release 8. januar, check websiten: www.entakt.dk

Entakt tilbragte de maksimale 8 uger i toppen af Liga.dk med Fyrværkeri - og der er meget mere af deres stort anlagte og poetiske rock på albummet. Ny single og video i januar.

GREEN CONCORDE: Ten Cities, release 22. januar, check websiten: www.greenconcorde.dk

Green Concorde udgiver også debut¥en i bl.a. Tyskland og fejrer udgivelsen med gigs i ≈rhus (16/1) og København (19/1). Singlen "The Anthem To Which We Fall" har i ugevis ligget lunt på Det Elektriske Barometer og den tilhørende video er netop sendt i rotation på MTV. Sort og skarp storbyrock i topklasse!

SURFACT: Terrific Downfall, release 26. februar - check websiten: www.myspace.com/surfact

Singlen "Soulslide" er i rotation på P3 og den dertil hørende video på MTV. Heftig grunge og stærke sange fra et af DKs største bands på MySpace, hvor de har haft mere end 170.000 afspilninger af deres sange. Turne i både DK og USA i foråret.

25092006

DAVENPORT DEBUTERER MED SLOW TOWN

"Når sangene så oven i købet er smækkert skruet sammen, er der tale om et veritabelt triumftog, når Davenport sætter fut i kedlerne og tonser ud af skinnerne med lystige, akustiske akkorder, solidt slide- eller plekterspil på den elektriske, rislende dynamiske trommer, muntre basgange, herligt hørbart og lifligt klaverspil samt ikke mindst betagende blæsere, der sammen med forsanger Brian Mathiesens perfekt egnede, let slæbende vokal ligesom er prikken over i'et."

Ordene stammer fra Gaffa¥s 5-stjernede anmeldelse af Davenports koncert ved Spot Festivalen i ≈rhus i pinsen ñ men kunne ligeså godt beskrive hele det musikalske univers som Davenport præsenterer på deres fornemme debutalbum SLOW TOWN. Det er 12 klassiske sange af internationalt snit ñ sunget og spillet af et tæt og tændt band med en suveræn sanger i spidsen og produceret blændende af svenske Nicolai Dunger, der bl.a. har arbejdet med Mercury Rev og selv er en af broderlandets store solister. Co-producer og blæserarrangør er den ligeledes svenske Bjˆrn Yttling, der pt. hitter både i Danmark og Sverige som tredjedel af bandet Peter, Bjˆrn & John.

Radiolyttere i både Danmark og Norge har for længst stiftet bekendtskab med Davenport via den smukke første-single MY HEART, der herhjemme har roteret flittigt på bl.a. P4. På SLOW TOWN er den i selskab med yderligere 11 numre af ligeså høj kvalitet. Fra sejt swingende rootsrock og til ballader af den ryggradsrislende slags. Overalt med den gode melodi i centrum ñ og musikalsk måske bedst rubriceret under stilarten Americana, der dækker over byggesten som rock, country, folk og anden musik der aldrig går af mode.

îSlow Townî er indspillet i vintage-paradiset Decibel Studios i Stockholm ñ og det kan høres i den knivskarpe old-school produktion. For producer Dunger har det altafgørende været, at fange lige netop det øjeblik hvor det hele smelter sammen. Kollektivets styrke og varme frem for klinisk perfektion. Albummet er frækt produceret ñ bl.a. med en udstrakt brug af blæsere, som væsentlig del af velgørende organisk lydbillede, hvor det både skramler, støver og gør godt, samtidig med at der spilles og synges blændende på alle pladser. The Band kunne være Èt pejlemærke for sound og sange ñ for som de amerikanske stamfædre i denne slags musik, er udgangspunktet for Davenport heller ikke at spille stilrent eller perfekt, men snarere at give hver enkelt sang det rette musikalske rum at udfolde sig i. Derfor er Davenports debutalbum af den sjældne slags, hvor musikken lever og ånder i samspillet mellem bandets lydhøre og meddigtende musikere ñ hvilket nærmest giver lytteren en oplevelse af at være placeret på scenen midt i bandet, frem for foran sine egne højttalere. Der er ikke noget specielt dansk over hverken bandet, produktionen eller sangene - og alligevel kunne îSlow Townî sandsynligvis ikke være lavet af andre, end netop de fem danskere der har fundet sammen i Davenport.

DAVENPORT er: sangeren, guitaristen og sangskriveren Brian Mathiesen, trommeslageren Simon Ruberg, bassisten Henrik Brus Christensen, guitaristen Casper Jacobsen og tangentspilleren Bo Bech Christensen.

SLOW TOWN udkommer i Danmark den 25. september og senere følger Norge og Sverige. Der forhandles også om releases i USA og det øvrige Europa, med sandsynlige udgivelser i starten af 2007.

Web: www.davenportonline.dk

14082006

Nye albums fra Sidste Ambulance & Carsten Hentze

Idag udkommer to nye albums fra Transistor Music:

SIDSTE AMBULANCE - VANDRER HJEM
P3 har været flittige til at spille de to første singler med Sidste Ambulance - "Når Jeg Dør" og "Delt I To". Og der er meget mere af bandets smukke og nærmest hypnotiske elektro poesi på debutalbummet "Vandrer Hjem".

Meget mere på den officielle hjemmeside: www.sidsteambulance.dk

CARSTEN HENTZE - LIVET ER S≈ LET (N≈R MAN ER I GODT HUMÿR)
Han har været længe undervejs med debutalbummet, Skanderborg-sangeren og -sangskriveren Carsten Hentze. Hush og Peter Sommer hører til fanskaren og begge har indspillet Hentze-sange - og med hjælp fra en masse af sine musikalske venner er detbualtbummet nu en smuk realitet.

Meget mere på Hentzes egen hjemmeside: www.carstenhentze.dk

19062006

CARSTEN HENTZE DEBUTERER MED HYLDESTSANG TIL DKs SMUKKESTE FESTIVAL

Det hører til sjældenhederne med en pladedebutant der er 58 år gammel ñ men på den anden side er ikke ret meget som det plejer, når vi taler om sangeren og sangskriveren Carsten Hentze. Hush har netop indspillet et af hans numre på îProtestsange DKî - og det samme gjorde Peter Sommer og Carsten Valentin for et par år siden, på Superjeg-albummet îÿst/Vestî. Alligevel er det kun de færreste udenfor 8660 Skanderborg, der nogensinde har hørt om Carsten Hentze. På Danmarks Smukkeste Festival er han til gengæld lidt af en myte. Han har været fast gæst igennem alle årene ñ og spillede faktisk på den allerførste festival (dog uden at være programsat!) îDengang Regnen Komî, som hans bidrag hed i 1980, er også at finde på Carsten Hentzes debutalbum, der udkommer i løbet af august ñ hvor den er i godt selskab med andre Hentze-klassikere som îNår Kallunmanden Kommerî, îLivet Er Så Letî og îUkuleledrengenî.

Carsten Hentze tilhører samme sjældne støbning som eks. Stig Møller. En glad, varm og romantisk hippie og troubadur ñ med det ene ønske at sprede varme vibrationer med sine sange. Debutalbumet er indspillet med gode venners hjælp ñ og udkommer ene og alene fordi en lang række musikalske kræfter følte, at tiden nu var inde til et helt album med Carsten Hentzes fine sange. På albummet og ved en galla koncert på Danmarks Smukkeste Festival den 11. august, er Carsten Hentze i godt selskab med Henrik Skriver (guitar), Jens Kristian Hellum (slide-guitar), Jakob Meinert (bas) og Søren Madsen (percussion og trommer) ñ og det forlyder fra kilder der sædvanligvis står hinanden nær, at vennekredsen yderligere er udvidet med Klaus Handsome og Peter Sommer.

Carsten Hentzes pladedebut bliver med sangen îDen Smukkesteî ñ en kærlig hyldest til livet som publikummer på netop Danmarks Smukkeste Festival.

Lyt til îDen Smukkesteî på festival-hjemmesiden www.smukfest.dk - og køb den som download, bl.a. hos www.payload.dk

Og check også den officielle hjemmeside: www.carstenhentze.dk

TRANSISTOR MUSIC I ST∆RKT SAMARBEJDE MED BONNIER MUSIC

Efter at have samarbejdet mere løst om bl.a. udgivelser med Dicte og Peter Belli, går de to danske pladeselskaber Bonnier Music og Transistor Music nu sammen om at signe nye danske bands. "Der er grøde i dansk musik - og up coming scenen er vital og fyldt med talent i øjeblikket", siger Bonniers danske direktør Cai Leitner. Bonnier/Transistor lægger ud med tre danske debutalbums i august og september 2006 - "og vi er pokkers glade for at starte arbejdet med netop disse tre utroligt stærke bands, der hver især hører til blandt det allerbedste vækstlaget har at byde på i øjeblikket", siger Transistor Musics leder Poul Martin Bonde. De tre første bands der udgives under det nye samarbejde er:

DAVENPORT: musikken er rendyrket og stemningsfuld Americana, med sange af internationalt snit. Davenports første album bliver produceret af den svenske kultfigur Nicolai Dunger, der tidligere har samarbejdet med bl.a. Mercury Rev og Bonnie Prince Billy. Udlandet viser allerede på forhånd stor interesse for Davenport, der senere på året udkommer i både Norge og Sverige, mens udgivelse i resten af Europa og USA også er inden for rækkevidde. Davenport s første single "My Heart" er netop sendt til radioerne - debutalbummet er sat til udgivelse i september. Davenport er blandt de optrædende på årets Spot Festival. (web: www.davenportonline.dk).

ENTAKT: den unge kvintet hører ikke til de letteste orkestre at beskrive. Musikken rummer mange lag og bygger på mangesidet inspiration - og gruppens stærke tekster leger både frit og ubesværet med det danske sprog og er fyldt med stærke følelser. "De befinder sig et sted mellem Radiohead og TV-2", skrev en gæst på Gaffa¥s debatforum - og Entakt har vitterligt noget af den samme dynamik og kompleksitet som man finder hos Oxford-bandet og noget af den samme tekstlige styrke som Brandt & co. Men Entakt er også meget mere end det - og deres originale sound (i øvrigt produceret af dem selv) kunne sagtens være lyden af det næste store danske gennembrud. På mymusic.dk har Entakts site haft mere end 100.000 unikke besøgende - og deres sang "Vi Ville Synge Verden En Opsang", er downloadet i mere end 10.000 eksemplarer. Entakt har netop udgivet singlen "Modpolen" - og et album er planlagt til udgivelse i september. (web: www.entakt.dk)

SIDSTE AMBULANCE: med deres første single - "Når Jeg Dør" - har kvartetten Sidste Ambulance fået en forrygende start på den professionelle del af deres karriere. P3 valgte singlen som Ugens Uundgåelige - og gav dermed Sidste Ambulance det bedste blå stempel der kan fås. Elektro-poesi er Sidste Ambulances egen genrebetegnelse for deres musik - og en passende beskrivelse af den både hypnotiske, melodiske, let underskruede og meget dragende stemning der er bandets særkende. I 2005 vandt Sidste Ambulance den store talentkonkurrence Starfighters på Skanderborg Festivalen - og singlen "Når Jeg Dør", er første udspil fra det debutalbum der udkommer i august 2006, produceret af Henrik Balling og Søren Mikkelsen.
(web: www.sidsteambulance.dk)

04012006

Transistor Music at Midem

Transistor Music will attend this years Midem in Cannes, from January 22nd - to present our artists to potential licensors outside of Scandinavia. Should you need any info in English on any of our acts, then please send us a mail. Check contacts in the menu under "Transistor Music".

30122005

Nye singler på vej

I januar udkommer nye singler med Hookah ("Flipside EP" med 4 stærke remix) og Jon ("Hurry Up Live" med videomix og live-unplugged version).

Jessica Folcker er aktuel i Sverige som deltager i Melodi Festival 2006. Sangen hedder "When Love¥s Coming Back Again" - og Jessica optræder ved delfinalen i Karlskrono den 4. marts.

Boat Man Love fortsætter turen i det nye år - stay tuned for nye datoer.

Og mon ikke der dukker et enkelt nyt navn eller to op på repertoiret i 2006 - vi tror det...

Godt nytår!

17102005

Nyt om Transistors artister

Boat Man Loves store turne bringer dem i denne uge til ≈rhus, nærmere bestemt Voxhall, hvor de giver koncert fredag den 21. oktober. Men dagen før runder de lige hjemegnen, med et release-party-gig på Murphys Pub i Herning

Hookah optræder i Snurre Snups Søndagsklub på TV2, førstkommende søndag den 23. oktober

Jon afslutter sin store radiotur i Grenå, på torsdag den 20. oktober. Check hos Radio ABC, der arrangerer, hvordan man får billetter til eventen.

Jessica Folckers nye single - "En Annan Sång" - er netop sendt til radioerne i Sverige og ryger også til de danske stationer inden længe.

03102005

Jons andet album på gaden idag

Idag udkommer Jons længe ventede andet album "Today Is A Good Day (To Fall In Love)" - og man kan opleve Jon og et par af hans musikere direkte i P3, når de gæster programmet Mig Og Morten Resen.

"Today..." er et album der overalt er bygget op omkring sangeren Jon, der aldrig har lydt bedre end her ñ og som undervejs viser nye og overraskende sider af talentet. Det er i bund og grund et stort og særdeles velproduceret popalbum ñ men også med musikalske afstikkere til både rock, latin og R&B. Sangene har Jon hentet hos en række af de bedste danske og internationale sangskrivere ñ bl.a. Søren Rasted (Aqua), Remee, svenske Robyn, Cutfather & Joe og amerikaneren Jess Cates (der tidligere har leveret til bl.a. Backstreet Boys og Lee Ann Rimes). Albummet er produceret af tre af øjeblikkets bedste danske navne: Oli Poulsen, Søren Mikkelsen og The Shack.

Meget mere om Jon og albummet på den officielle hjemmeside: www.jon.nu

30092005

Jon i tv og radio

"Styrken er Jons, i sine højdepunkter, fantastisk fede stemme, og så er han, stadig, ikke helt uden potentiale til at blive en Danmarks lille Robbie"

...skrev BT i deres 4-stjernede anmeldelse af Jons album "Today Is A Good Day (To Fall In Love)", der udkommer på mandag den 3. oktober.

Jon kan i aften (30/) opleves i tidens bedste talkshow: Clement Direkte på DR2 - og på selve udgivelsesdagen er Jon og musikere gæster i P3s "Mig Og Morten Resen", hvor de spiller et par numre fra albummet.

24092005

BOOGIE LISTEN

To af de gode Transistor acts er i denne uge "Boblere" på DRs Boogie Listen - nemlig Hookah med videoen til "High On You" og Jon med videoen til "Popstar". Skulle man ønske at se mere til disse videoer på Boogie Listen er det bare om at sende en quick SMS

For at stemme på Hookah sender man en SMS med indholdet: "B listen 16" til 1212

For at stemme på Jon sender man en SMS med indholdet: "B listen 20" til 1212

På Boogies hjemmeside kan man se begge videoer i fuld længde: dr.dk/boogie

06092005

TRANSISTOR MUSIKERE I TV OG RADIO

Boat Man Love er gæster i programmet Studio 4 på DR P4 den 6. september kl. 14.00 - og medvirker i TV2 Lorrys program Brunch, fredag den 9. september kl. 10

Jon er gæst i Countdown DK på Voice TV den 6. september - programmet sendes kl. 14.00 og genudsendes kl. 21.00

05092005

BOAT MAN LOVE ALBUMMET P≈ GADEN

Idag udkommer debutalbummet fra Boat Man Love - med titlen "A Thousand Dreams Behind". Et stærkt rockalbum fra Lars Skjærbæk & Co. der i det nyeste nummer af Gaffa får følgende ord med på vejen:

"A Thousand Dreams Behind rammer lige mellem Bruce Springsteen og Neil Young i deres mest rå øjeblikke".

Læs meget mere om Boat Man Love og det nye album på den officielle hjemmeside:

www.boatmanlove.dk

15082005

HOOKED ON HOOKAH ER P≈ GADEN

"...kunne jeg sidste år om bandet skrive, at det havde et klart potentiale, så er dette bestemt ikke blevet mindre på det år, der er gået. Hookah besidder en sjælden viljestyrke - fremdrift - der kunne antyde, at det er et band, der holder fast og vil komme til at spille en rolle på den danske musikscene. Lige før at jeg vil hævde, at alt andet vil være uretfærdigt." (Jyllands Posten)

Pæne anmelderord til Hookah for deres koncert på Danmarks Smukkeste Festival. Nu er Hookahs første album på gaden - læs meget mere om det og om bandet, ved at føgle linket til venstre.

03082005

JON NY ARTIST P≈ TRANSISTOR

Jons nye single sendes til radiostationerne i næste uge - og POPSTAR, som tracket hedder, er en forløber for et kommende album med Jon. Både album og single udsendes af Transistor Music, der er glade for at byde Jon velkommen på selskabet.

POPSTAR er skrevet af de ferme popsnedkere Remee og Robyn - og sangen er produceret af det danske es Oli Poulsen. Jon er netop ved at færdiggøre en spektakulær video til sangen, hvor han - udover sig selv - også spiller Elvis, Michael Jackson og Eminem. POPSTAR udkommer som kommerciel single den 5. september - og singlen indeholder også remix fra bl.a. Tolstrup & Trøst og DeeKay.

Jons andet album får titlen TODAY IS A GOOD DAY (TO FALL IN LOVE) og udkommer 3. oktober.

140705

BOAT MAN LOVE P≈ GRÿN KONCERT?

Nej, ikke helt - men alligevel... Lars Skjærbæk er som vanligt sideman for Tim Christensen når denne spiller ved Grøn Koncert - men rygter fra øvelejren vil vide at Lars Skjærbæk nok også er gæstesolist, med et af numrene fra det kommende BoatManLove album. Grøn Koncert starter i Esbjerg 15. juli og slutter i København den 24. juli.

05072005

BOATMANLOVE P≈ TJEKLISTEN?

Så har Lars Skjærbæk og BoatManLove lagt sidste hånd på debutalbummet, der får titlen A THOUSAND DREAMS BEHIND. Albummet udkommer mandag den 5. september - og bliver fulgt op af en større Danmarks-turne.

Den første single fra BoatManLove - Outside Looking In - er tester på P3s Tjeklisten. Har man lyst til at give BoatManLove en stemme med på vejen foregår det på følgende måde:

Sådan stemmer du: Lyt til programmet. Fortæl os derefter i en e-mail, hvilke de FEM bedste numre er efter din mening. Husk at skrive dit navn og adresse.
Send din e-mail til [tjeklisten@dr.dk] - senest tirsdag.

15062005

Jessica Folcker i Studie 4

Idag mellem 14 - 15 kan man møde Jessica Folcker i P4 programmet Studie 4. Med sig har Jessica sin producer og faste samarbejdspartner Moh Denebi - og tilsammen giver de to et par smagsprøver på sangene fra det nye album "På Svenska".

13062005

IDAG UDKOMMER JESSICA FOLCKERS ALBUM I DANMARK

Jessica Folcker var del af Cheiron-sounden i slutningen af 90erne ñ og hendes to engelsksprogede albums har solgt mere end 700.000 eksemplarer internationalt. Nu er hun tilbage. På svensk. Og på et dansk pladeselskab!

îPå Svenskaî er den præcise titel på et album fyldt med den særlige og smukke svenske popmusik, vi gennem årene har lært at elske i Danmark. Sangene er skrevet af bl.a. Mauro Scocco (der også skrev Lisa Nilssons îHimlen Runt Hˆrnetî), Moh Denebi og den store svenske sangerinde Dilba. îPå Svenskaî er produceret af hitmesteren Moh Denebi, der her i DK er kendt som manden bag Julie-træffere som îEvery Little Part Of Meî, îShoutî og îIt¥s Wonderful Feelingî.

Jessica Folcker besøger Danmark omkring udgivelsen, for at give en række interviews ñ og kan bl.a. høres live i Studie 4 på P4, på onsdag den 15. juni mellem 15 ñ 16. Jessica Folcker er også blandt de optrædende ved The Hilfiger Sessions i Jazzhouse, København, torsdag den 16. juni.

P3 og P4 er blandt de radiostationer der flittigt har spillet førstesinglen îDu kunde ha varit med migî - der iøvrigt netop er røget i højeste rotation på den største norske radiostation P1. Det stærke sommerhit îVad gˆr jag nuî er netop sendt til radio.

07062005

BOAT MAN LOVE ER UGENS BAND P≈ PAYLOAD

I denne uge er Boat Man Love at finde som Ugens Navn på downloadsitet Payload - hvor man som det eneste sted kan købe de tre tracks der er at finde på debut-EPen fra bandet. Adressen er:

http://payload.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?AlbumId=1097326

Fredag den 10. juni spiller Boat Man Love på Spot 11 festivalen i ≈rhus - og det sker kl. 21.20 på det nye kunstmuseum ARoS.

Sideløbende med sine forpligtelser på landevejen, sidder Lars Skjærbæk i studiet i København, ifærd med at færdigmixe debutalbummet fra Boat Man Love, der efter planen udkommer i slutningen af august/begyndelsen af september.

ÿnsker man at være opdateret med Boat Man Loves planer, kan man tilmelde sig nyhedsbrevet på bandets officielle hjemmeside: www.boatmanlove.dk



140505

BOAT MAN LOVE ER NYT NAVN P≈ TRANSISTOR

Transistor Music har netop signet det nye danske band Boat Man Love. I front for bandet finder man guitaristen, sangeren, sangskriveren og produceren Lars Skjærbæk - kendt som bl.a. sideman for Tim Christensen. Omkring sig har Skjærbæk samlet et hold af stærke og ligesindede musikere - guitaristen og mundharpespilleren Søren Koch, bassisten Troels Skjærbæk og trommeslageren Johan Lei Gellet. Den 23. maj udkommer en EP med Boat Man Love - hvorfra tracket "Outside Looking In" allerede er i rotation på P3. Boat Man Love spiller på Spot 11 den 10. juni - og gæster derudover Lades Kælder i København (1/6), Fatter Eskil, ≈rhus (2/6) og Kulisselageret i Horsens (3/6). Debutalbummet fra Boat Man Love er planlagt til udgivelse i begyndelsen af september.

09052005

JEESICAL FOLKER - P≈ SVENSKA

"Jessica Folcker sj‰lv framstår som en mogen och s‰ker sångerska nu n‰r hon hittat till det svenska språket. Att hon ‰r en framstående sångerska har hon visat tidigare, nu provar hon en ny musikalisk v‰g och den debuten ger mersmak."
(Musikindustrin)

"Jag tycker På svenska ‰r en fulltr‰ff och vill att kompositˆrerna Mauro Scocco, Dilba och Moh Denebi också ska ta åt sig av berˆmmet. Hoppas samarbetet består."
(Sundsvalls Tidning)

"Resultatet ‰r bra. På ett par st‰llen mycket bra. "På svenska" ‰r en samling radiov‰nliga sånger som får mig att minnas en tid n‰r Mauro Scocco gick ut med sig sj‰lv, Lisa Nilsson h‰vdade att den h‰r gången ‰r det allvar och vår egen Joakim Niels tog oss genom tid och rum. " (Piteå Tidningen)

Et par citater fra svenske anmeldelser af Jessica Folckers første album på modersmålet - og med sange skrevet direkte til hende af Mauro Scocco, Dilba/Moh Denebi og Aleena. "På Svenska" er netop udkommet i Sverige - og i juni følger release i Danmark. Næste single fra albummet er lige på trapperne - "Vad Gˆr Jag Nu", skrevet af Dilba og Denebi


Så er Jessica Folcker-albummet "På Svenska" på gaden i Sverige - nye sange skrevet direkte til Jessica, af Mauro Scocco, Dilba/Moh Denebi og Aleena.

150405

Jessica Folcker i svensk tv i aften

Jessica Folcker spiller et par af sangene fra det kommende album "På svenska" i SVT2 programmet "Go¥kv‰ll" der starter kl. 18.15 - og senere vil kunne ses på nettet, på adressen: svt.se

"På svenska" udkommer i Sverige den 4. maj - og der er planlagt dansk og norsk release af albummet i løbet af juni.

100405

Koncertros til Peter Belli & Co.

"Menuen, han disker op med i Assens, er primært anretninger fra sine to akustiske albums krydret med enkelte velvalgte klassikere fra hans eget bagkatalog. At fremhæve højdepunkter er næsten en skam, for der er faktisk kun tale om de gode og så de rigtig gode sange. Men alligevel skiller enkelte sig ud og fortjener lidt ekstra ros. For når Belli som udgangspunkt har valgt og vraget mellem kollegernes bedste sange og tilmed tilført dem sit eget særpræg, så kan det ganske enkelt kun blive forrygende godt. " (Simon Staun i Fyns Stiftstidende efter Belli & Co. havde givet koncert i Assens.)

Turen slutter 16. april på Sønderborghus.

100305

Peter Belli starter sin forårstur fredag den 18. marts på Horsens Ny Teater - ovenpå udgivelsen af albummet "Sange fra Blomstersengen", der endnu engang sikrede Ulven massevis af anmelderroser: "...simpelthen en bedre og mere helstøbt plade" skrev Information blandt andet. Læs uddrag af flere anmeldelser og meget mere om det nye album under "Artister - Peter Belli".

PETER BELLI har netop udgivet "Sange fra Blomstersengen" - hvor Ulven fortolker sange af bl.a. C.V. Jørgensen, Lars H.U.G., Skousen & Ingemann, Røde Mor og John Mogensen. Belli var nomineret til en DMA-award som "≈rets Danske Sanger". Check hjemmesiden: www.peterbelli.dk

JESSICA FOLCKER - en af broderlandets bedste sangerinder - er første svenske signing på Transistor Music. I Sverige bliver singlen "Du kunde ha varit med mig" råspillet på radio og den er lige nu også på vej ud til de danske stationer.

DERUGINSKY debuterer med singlen "Sort sol" - allerede addet på bl.a. P3 og P4.

ANNE K er på vej med singlen "Like A Bubble Bursting"

ØRENLYD er aktuelle med deres andet album "Solstrejfer". Alt om bandet på:www.orenlyd.dk